Debat i medierne
TV2 bringer denne nyhed i debatten omkring sundhed og præhospital opgaveløsning.
DAFS har bragt følgende kommentar som svar til TV2 indslag.
Mangel på Akutlægebiler? eller Ambulancer?
Dansk Ambulancefagligt Selskab er et fagligt selskab, som er stiftet i november 2022 og beskæftiger sig med udvikling af ambulancefaget, uddannelse og visioner for det præhospitale område.Der er ingen tvivl om at der mangler personale på hele det præhospitale område. Både læger, ambulancebehandlere og paramedicinere er i dag en stor mangelvare, hvilket udfordrer både behandlingen og responstiderne (tiden der går fra man ringer 112, til hjælpen er fremme på stedet).I mange år har Danske Regioner målt den præhospitale kvalitet ud fra et parameter, nemlig efter hvor hurtigt den første ambulance kan være fremme på stedet. Selvfølgelig er det vigtigt at hjælpen kommer hurtigt frem, men dette er ikke det eneste der tæller. Det er lige så vigtigt, at der kommer den nødvendige kompetence til at løse opgaven bedst. Når vi ser på de kritisk syge og tilskadekomne, er det bedre at få en paramediciner frem indenfor 15 minutter i 90% af udrykningerne, end det er at få en læge frem efter 30 minutter i 90%. Dette bør man tage stilling til i de servicemål man beskriver, da det ikke kun responstiden der er vigtig, det er også kompetencen.
Men hvor ofte er der behov for en læge og hvornår kan en paramediciner løse opgaven? Det er meget få opgaver, som en paramediciner på en akutbil eller en ambulance ikke kan beherske, til sammenligning med en akutlægebil. Så vil det gøre en forskel at akutlægen kommer lidt senere? Eller at ambulancebehandleren/paramedicineren foretager behandlingen på stedet, som de er i stand til, for så at møde akutlægen inde på hospitalerne eller på vej ind til hospitalet? Det er der faktisk ikke noget rigtigt svar på, da præhospital forskning ikke giver et helt entydigt svar.Hvis man kigger på Danske regioners egne tal over hvor mange personer med bevidnet hjertestop uden for hospitalet, der er i live 30 dage efter hjertestoppet. Så er der en større overlevelse i de regioner, hvor der er flest paramedicinere og færrest akutlægebiler, dette er målt igennem de seneste 3 år.
Den store forskel på behandlingen i ambulancen med en paramediciner, kontra en læge i det præhospitale, er at lægen har muligheden for at kunne håndtere luftveje og behandle patienten, som hvis de var på en intensiv afdeling. Dette giver bestemt en fordel i nogle tilfælde af sygdom.Det man dog skal sætte denne mangel på præhospitale lægeenheder op i mod, er den behandling som sker på hospitalet kontra i ambulancen. Så man må vurdere hvad der er vigtigst, at lægen er på hospitalet eller i det præhospitale område? Der er ingen af de kritiske patienter der færdigbehandles i ambulancen, dette sker altid på hospitalet.
Så hvor gør lægen mest forskel?I den bedste af alle verdner var der måske en læge i alle ambulancerne, men ville det overhovedet ændre på noget? I langt de fleste tilfælde kan en ambulance/paramediciner stabilisere og behandle patienten, indtil der enten kommer assistance fra læge eller patienten ankommer på hospitalet.Måske er det værd at tænke, hvis lægen skal undværes et sted, så er det bedre at det er i det præhospitale end inhospitalt. Man kan så opgradere kompetencerne og uddannelsen for paramedicinere og ambulancebehandlere i fremtiden.Helt galt er det dog, når man i nogle regioner vælger at lade akutlægebilen blive i garagen, fordi der ikke er mødt en læge ind. I stedet bør man gøre brug af de tilstedeværende kompetencer og indsætte den som akutbil med en paramediciner på.Dette forekommer meget besynderligt, når en paramediciner er i stand til at udføre avanceret hjertestopsbehandling og giver bedre mulighed for genoplivning i samarbejde med den ambulance der er på stedet. Derudover kan de supplere med yderligere kompetencer, ved andre hændelser.
Debat i medierne
TV2 bringer denne nyhed i debatten omkring sundhed og præhospital opgaveløsning.
DAFS har bragt følgende kommentar som svar til TV2 indslag.
Mangel på Akutlægebiler? eller Ambulancer?
Dansk Ambulancefagligt Selskab er et fagligt selskab, som er stiftet i november 2022 og beskæftiger sig med udvikling af ambulancefaget, uddannelse og visioner for det præhospitale område.Der er ingen tvivl om at der mangler personale på hele det præhospitale område. Både læger, ambulancebehandlere og paramedicinere er i dag en stor mangelvare, hvilket udfordrer både behandlingen og responstiderne (tiden der går fra man ringer 112, til hjælpen er fremme på stedet).I mange år har Danske Regioner målt den præhospitale kvalitet ud fra et parameter, nemlig efter hvor hurtigt den første ambulance kan være fremme på stedet. Selvfølgelig er det vigtigt at hjælpen kommer hurtigt frem, men dette er ikke det eneste der tæller. Det er lige så vigtigt, at der kommer den nødvendige kompetence til at løse opgaven bedst. Når vi ser på de kritisk syge og tilskadekomne, er det bedre at få en paramediciner frem indenfor 15 minutter i 90% af udrykningerne, end det er at få en læge frem efter 30 minutter i 90%. Dette bør man tage stilling til i de servicemål man beskriver, da det ikke kun responstiden der er vigtig, det er også kompetencen.
Men hvor ofte er der behov for en læge og hvornår kan en paramediciner løse opgaven? Det er meget få opgaver, som en paramediciner på en akutbil eller en ambulance ikke kan beherske, til sammenligning med en akutlægebil. Så vil det gøre en forskel at akutlægen kommer lidt senere? Eller at ambulancebehandleren/paramedicineren foretager behandlingen på stedet, som de er i stand til, for så at møde akutlægen inde på hospitalerne eller på vej ind til hospitalet? Det er der faktisk ikke noget rigtigt svar på, da præhospital forskning ikke giver et helt entydigt svar.Hvis man kigger på Danske regioners egne tal over hvor mange personer med bevidnet hjertestop uden for hospitalet, der er i live 30 dage efter hjertestoppet. Så er der en større overlevelse i de regioner, hvor der er flest paramedicinere og færrest akutlægebiler, dette er målt igennem de seneste 3 år.
Den store forskel på behandlingen i ambulancen med en paramediciner, kontra en læge i det præhospitale, er at lægen har muligheden for at kunne håndtere luftveje og behandle patienten, som hvis de var på en intensiv afdeling. Dette giver bestemt en fordel i nogle tilfælde af sygdom.Det man dog skal sætte denne mangel på præhospitale lægeenheder op i mod, er den behandling som sker på hospitalet kontra i ambulancen. Så man må vurdere hvad der er vigtigst, at lægen er på hospitalet eller i det præhospitale område? Der er ingen af de kritiske patienter der færdigbehandles i ambulancen, dette sker altid på hospitalet.
Så hvor gør lægen mest forskel?I den bedste af alle verdner var der måske en læge i alle ambulancerne, men ville det overhovedet ændre på noget? I langt de fleste tilfælde kan en ambulance/paramediciner stabilisere og behandle patienten, indtil der enten kommer assistance fra læge eller patienten ankommer på hospitalet.Måske er det værd at tænke, hvis lægen skal undværes et sted, så er det bedre at det er i det præhospitale end inhospitalt. Man kan så opgradere kompetencerne og uddannelsen for paramedicinere og ambulancebehandlere i fremtiden.Helt galt er det dog, når man i nogle regioner vælger at lade akutlægebilen blive i garagen, fordi der ikke er mødt en læge ind. I stedet bør man gøre brug af de tilstedeværende kompetencer og indsætte den som akutbil med en paramediciner på.Dette forekommer meget besynderligt, når en paramediciner er i stand til at udføre avanceret hjertestopsbehandling og giver bedre mulighed for genoplivning i samarbejde med den ambulance der er på stedet. Derudover kan de supplere med yderligere kompetencer, ved andre hændelser.